.
.
.
.

… Giv hende et stykke papir, på hvilket du har skrevet “vend!” på hver side.

Hendes chef kommer forbi, ser hende og spørger:

- Hvad sker der, Cindy, hvorfor græder du?

- Det er så frygteligt, så frygteligt … Min mor er død.

- Jamen, det er da noget værre noget. Gå da hjem til dig selv.

- Nej, nej, jeg foretrækker at blive på arbejde, så jeg ikke skal tænke for meget på det.

Der går en time og chefen ser igen Cindy i gang med at græde.

- Nej, ved du hvad, Cindy, du må hellere tage hjem, du er alt for ked af det. Det er synd. Gå bare hjem.

- Nej, nej, det er ikke det. Det er så frygteligt! Min søster har lige ringet til mig, hendes mor er også død!

I den er der føreren og fire blondiner foran og en blondine bagved.

Betjenten nærmer sig, hilser på de seks piger og spørger:

- Goddag allesammen. Er der ikke en af jer, der kan forklare mig, hvorfor I sidder fem foran og kun én bagved?

- Bah! svarer pigen bagved, kan du da ikke se, at der ikke var mere plads foran?

Efter femte forsøg venter veninderne på hende for at vide om den nu gik denne gang.

Cindy ankommer, hun ser trist ud og indrømmer, at hun ikke helt har fattet, hvorfor hun dumpede denne gang også.

Hun fortæller:

- Ja, altså, lige efter at jeg havde startet bilen, stort, stort problem … Vi ankom til en rundkørsel.

-Waooooow, siger veninderne, smaddersvært!

- Men jeg var smadderforsigtig og jeg så godt skiltet, der sagde “30″.

- Waoooow, siger veninderne, genial!

- Så jeg kørte 30 gange rundt i rundkørslen og…

- Waooow, siger veninderne, smaddersvært! Og du tog fejl af hvor mange ture?

- Jeg spekulerer over, hvad der er tættest på os: Månen eller Californien?

- Hvor er du dog dum! Det er da månen, der er tættest på os: Vi kan ikke se Californien herfra.

Hun kommer ind og spørger sælgeren:

- Goddag, hvad er det her skinnende tingest i vinduet?
- Det er en termoflaske.
- Javel, så, og hvad er det til?
- Det er for at holde på temperaturen af de ting, man lægger i. Den holder de kolde ting kolde, og de varme ting varme.

Blondinen synes, at det her er i hvert fald smart og køber den.

Dagen after, ved morgenpausen, helt stolt, trækker hun termoflasken ud af sin taske.

Hendes (blonde) chef bemærker den og spørger hende:

- Hvad er denne hersens skinnende ting, dog?
- Det er en termoflaske, svarer hun stolt.
- Og hvad bruger man den til?
- Det er til at holde de varme ting varme, og de kolde ting kolde, svarer hun.
- Nej, hvor smart! Og hvad har du puttet i?
- Årh, ikke ret meget, bare to kopper kaffe og en citronsorbet.

Ikke desto mindre så græder hun utrøsteligt.

På et tidspunkt siger sygeplejersken til hende:

- Jamen … Hvorfor græder du sådan? Du er nu mor til to smukke babyer som oven i købet er ved godt helbred og alt.

- Ja, ja. Det ved jeg godt, svarer blondinen, men jeg ved ikke hvem er far til den anden.

På et tidspunkt ser Cherry gennem vinduet, at hendes fyr er på vej hjem med en stor buket blomster.

Så siger hun til Cindy:

- Årh! Nu igen! Han kommer hjem med blomster, så skal jeg igen til at sprede benene!

- Nåh? Hvorfor det? Har du ingen vase?

Så hun køber alle mulige bøger om emnet og bagefter går hun i de forskellige butikker for at købe udstyret, tøj, osv. og hoppe-hoppe, så smutter hun ud for sin første oplevelse i vildnisset.

Hun sætter sig til rette på isen på en lille taburet, pakker udstyrret ud og lige idet hun skal til at bore hul i isen, hører hun en stor stemme der siger:

- Der er ingen fisk under isen.

Overrasket, tænker hun at hun nok har hørt forkert, men for en sikkerheds skyld, flytter hun sin taburet nogle meter og installerer sig et andet sted.

Hun begynder igen at lave et hul i isen da hun hører den store stemme igen:

- Der er ingen fisk under isen.

Mystikken breder sig, men hun er stædig, så hun går igen lidt længere hen og installerer sig og begynder igen med at lave hul i isen.

Og igen stemmen ovenfra:

- Der er ingen fisk under isen.

Rystet, ser hun op og siger:

- Gud? Er det dig? Er du her?

Stemmen svarer:

- Nej, fjols, jeg er skøjtebanens direktør.

Med denne bil kørte hun fra Budapest til Pécs (cirka 220 km!) udelukkende i første gear.

Hun troede, hun havde lejet en bil med automatgear.

Disse billeder er blevet taget for forsikringseksperten af det, der er under bilens motorhjælm og af motorblokken.

… Ha, men det er også konstruktørernes skyld! De skulle lave biler, som var mindre stille.

No comments: