En hare, som løber gennem savannen, får øje på en giraf.

Idet han nærmer sig, ser han at den ryger en joint. Så han siger til den:

- Giraf! Det er ikke godt at ryge joints, du burde hellere komme med mig og løbe i savannen!

Giraffen kan godt se, at det, den gør, er forkert. Den smider sin joint og begynder at løbe med haren.

Undervejs møder de to en abe. De nærmer sig og ser, at den er i gang med at spise ecstasy.

Haren siger til den:

- Abe! Det er ikke godt at spise ecstasy, du burde hellere dyrke noget sport og løbe med os i savannen.

Aben kan godt se, at den ikke var så smart, så den begynder også at løbe med haren og giraffen i savannen.

Undervejs møder de løven. De nærmer sig og ser, at han er i gang med at sprøjte sig med heroin. Haren siger:

- Kong Løve, det er meget forkert og meget farligt, det du gør her. Du burde hellere komme med os og løbe i savannen.

Løven, trods sin sløvhed, giver et ordentligt gok til haren, som får den til at flyve flere meter væk.

Aben og giraffen er ret forbavsede over løvens reaktion og spørger ham, hvorfor han var så aggressiv. Løven svarede:

- Ja, ja, den er god med jer! Hver gang haren tager sig en stribe coke, vil han have alle mulige til at løbe rundt med ham!

Hvad er forskellen mellem en Pitbull og en Yorkshire terrier?

… Når en Pitbull gnubber sig op ad dit ben, lader du ham gøre sig færdigt.

Ude i det mørke Jylland går lille Peter med koen.

Han møder den gamle Knud:

- G’daw Peter, hvad laver du med koen?
- Jeg fører koen til tyren.
- Men … Er det ikke din far, der plejer at gøre det?
- Jow, jow, men koen foretrækker tyren.

En kænguru springer ind i et værtshus, sætter sig ved baren og siger:

- Må jeg bede om en cola, tak?

Tjeneren, ret rystet, giver kænguruen en cola.

Efter at han er færdig med at drikke, tager kænguruen sin tegnebog ud fra lommen på dens mave.

- Hvor meget bliver det?

- Erh … 35 kr. fremstammer tjeneren stadig ret rystet.

Idet han tager imod pengene, kan han ikke styre sig længere:

- Jeg må indrømme, det er godt nok ret sjældent, jeg ser en kænguru i mit værtshus.

- Det kan jeg da godt forstå med de priser I holder!

En forretningsdrivende satte et skilt i vinduet:

“Hjælp søges. Skal kunne skrive på maskine, bruge en computer og kunne flere sprog. Alle kan søge, vi har ingen fordomme!”

Samme dag kommer en Golden Retriever ind i butikken, sætter sig og kigger på manden, indtil han ser den. Derefter går den så over til skiltet og sætter sig og piver.

Manden fatter pludselig, hvad det er den mener, og siger så:

- Jeg kan ikke ansætte dig, du kan ikke skrive på maskine!

Hunden rejser sig, løber hen til en skrivemaskine, hopper op, og skriver et perfekt brev!

Manden er overrasket, men siger igen:

- Jeg kan ikke ansætte dig, du kan ikke bruge en computer!

Hunden hopper ned fra skrivemaskinen, og går over til computeren, hvor den på ingen tid laver en flot salgsrapport med regneark og grafer.

Manden er nu dybt imponeret, men siger endnu engang:

- Jeg kan ikke ansætte dig, du kan jo ikke flere sprog!

Hunden går helt hen til ham, og kigger ham lige i øjnene, og siger så: Miauuuuu …

Hotline: Det er hotlinen, hvad kan jeg hjælpe med?

Kunden: Ja, i går aftes, begyndte min computer at lave en masse underlige lyde, sprudlende lyde nærmest, så jeg slukkede for det. Da jeg tændte det igen i morges, så lavede den igen de lyde, så begyndte den at ryge og lugtede dårligt, så ikke mere.

Hotline: Okay, jeg sender en tekniker til Dem, han vil være hos Dem snart. I mellemtiden, rør ikke ved noget, lad computeren være lige som den er så vi kan se, hvad der er galt og reparere den eller udskifte maskinen. Hvis De vil være venlig og give mig Deres adresse og telefonnummer, vil jeg sende en tekniker til Dem så hurtigt som muligt.

Da teknikeren ankom, viste damen ham, hvor computeren var og fortalte ham, hvad der var sket. Teknikeren var ikke længe om at finde ud af årsagen til problemet (klik på billederne for at se en forstørrelse):

Og du synes, du har computerproblemer?

Der er tale om den Sydafrikanske Spitting Cobra, som også kaldes for Mfezi – betragtes som Pit Bull Terrier’en af de afrikanske arter.

Teknikkeren sagde til hende: Måske var den ude efter musen?

Damen syntes ikke det var spor morsomt!

En bonde har to heste, og han kan aldrig kende dem fra hinanden, så han spørger en af sine venner om råd. Vennen svarer:

- Det er jo nemt, du kan bare klippe manken af en af de to heste, så kan du genkende dem på det.

Det gør han, og det virker fint, men nogle uger efter er manken vokset ud igen, og bonden fortvivler.

Han går tilbage til sin ven og spørger, hvad han kan gøre som er mere holdbart, for at kende de to heste fra hinanden.

- Hummm. Ja, jeg havde ikke tænkt på at håret ville vokse ud igen. Det du kan gøre er at måle hestens hals, så vil du se hvilken af de to heste har den længste hals og kende dem på det.

Dagen efter kommer bonden tilbage til sin ven, vildt begejstret:

- Ved du hvad, det var en super idé, du har givet mig her. Takket være dig, har jeg fundet ud af, at den hvide hest har en længere hals end den sorte.

Det er historien om en tryllekunstner, som optrådte på en luxus-liner ved de Vestindiske øer. Eftersom publikum blev udskiftet hver 14. dag, tillod tryllekunstneren sig at lave de samme numre gang på gang uden at forny sig.

Alt ville have gået særdeles godt for denne mand, hvis ikke det havde været for kaptajnens papegøje, der takket været gentagelsen af numrene regnede ud, hvad der var tricket bag dem.

Uheldigvis tillod papegøjen sig nu at skrige midt i showet: “Se, det er ikke den samme hat!” eller “Se, han har gemt blomsterne under bordet!” eller endnu værre: “Øh, alle kortene i spillet er Ruder Es!”

Dette fik hele salen til at grine voldsomt, og tryllekunstneren blev rasende. Desværre kunne han ikke stille noget op med papegøjen, eftersom det var kaptajnens ejendom.

En skønne dag, mens tryllekunstneren var i gang med at optræde, stødte skibet på et isbjerg (hvad? Er det ikke muligt? Nå, men så lad os sige, at den ramte en anden båd) og sank.

Tryllekunstneren befandt sig kort efter i vandet, klynget til en tømmerflåde midt på haven, med papegøjen ved siden side, selvfølgelig.

Tryllekunstneren kastede et hadefuldt blik på fuglen, som godt forstod det. Ingen af de to sagde et ord hele dagen. Den følgende dag ligeledes. Dagen efter igen, ligeledes. Til slut – efter omkring fire dage – sagde papegøjen: “Godt. Jeg giver op. Hvor er båden?”

Hundens dagbog

08:00 – Waow! Morgenmad! Det er det bedste jeg ved!
09:30 – Jaeh! En tur i bilen! Det er det bedste jeg ved!
09:40 – Hurra! En tur i skoven! Det er det bedste jeg ved!
10:30 – Jeg bliver børstet og plejet. Det er det bedste jeg ved!
12:00 – Hundekiks! Uhmmmm … Det er det bedste jeg ved!
13:00 – Har leget ude i gården. Det er det bedste jeg ved!
15:00 – Basker vildt med halen. Det er det bedste jeg ved!
17:00 – Aftensmad og rester. Det er det bedste jeg ved!
19:00 – Jeg spillede bold med ungerne. Det er det bedste jeg ved!
20:00 – Har set noget fjernsyn med far og mor. Det er det bedste jeg ved!
23:00 – Snorker i min varme kurv. Det er det bedste jeg ved!

Kattens dagbog

Dette er dag 983 af mit fangenskab.

Mine vogtere fortsætter med at moppe mig med bizarre små klingende ting og sager.

De spiser frisk kød imens jeg og de andre indsatte er på tørfodder. Jeg viste dem dog klart min hån for den latterlige ration, men jeg er nødt til at spise lidt, så jeg kan forblive i live.

Det eneste som holder mig i live er min drøm om flugt.

I et forsøg på at vække deres afsky har jeg igen kastet op på persertæppet. Og i dag har jeg halshugget en mus og smidt dens hovedløse lig for deres fødder.

Jeg havde håbet på, at dette vil have vakt frygt i deres hjerte siden det viser dem, hvad jeg er i stand til at gøre. De nøjedes med at kommentere det med hvor “god en lille jæger” jeg var. Skiderikker!

Der var forsamling af deres sammensvorne i aftes og jeg blev sendt væk og lukket ind i et værelse. Jeg kunne dog både lugte maden og høre snakken. Jeg kunne høre, at de sendte mig væk takket være magten af “allergi”. Jeg skal have fundet ud af, hvad det er for noget og hvordan jeg kan bruge det til min fordel.

I dag lykkedes det mig næsten at slå en af mine bødler ihjel ved at sno mig om hans ben imens han gik. Jeg må prøve igen i morgen, men fra toppen af trappen.

Jeg er overbevist om, at andre indsatte er angivere og psykiatriske tilfælde.

Hunden har specielle privilegier: Han bliver jævnligt sluppet løs og ser ud til at være mere end villig til at vende tilbage. Han er tydeligvis en sinke.

Fuglen er garanteret angiver: Jeg har observeret hvordan han jævnligt snakkede med vagterne. Jeg er sikker på, at han rapporterer hver af mine bevægelser.

Mine vagter har arrangeret beskyttelse for ham: Han er i en celle i højden, umuligt for mig at nå. Så han er godt beskyttet … For øjeblikket!

En stor lastbilchauffør (er det ikke en pleonasme?) sidder i en bar og drikker en øl.

En lille fyr kommer ind og spørger, hvem der ejer den pitbull, som er udenfor.

Lastbilchaufføren svarer aggressivt:

- Det er MIN køter. Har du et problem med det?

- Nej, nej, bevares! svarer den lille fyr, men jeg tror at min hund lige har slået din hund ihjel.

Lastbilchaufføren rejser sig lige med et og siger:

- Hva’ fa’en? Hvad siger du? Hvad for en hund har du, da?

- En minipuddel.

- En minipuddel? hvordan i alverden kan en sk!de puddel slå en pitbull ihjel?

- Hmmm … Well … Jeg er bange for, at han fik ham galt i halsen, og …