Det er en (unævnt!) leder fra et berømt kommunistpati, som er på besøg i Sovjet.

Han ankommer i sÃ¥dan en statsejet gÃ¥rd, som er specialiseret i mælkeproduktionen (altsÃ¥, det er faktisk køerne, som er specialiseret i mælkeproduktionen, ikke gÃ¥rden, men det kalder man den altsÃ¥, det kan jeg ikke gøre noget ved og hold op med at afbryde!) …

Anyway …

Politikeren stopper en arbejder og spørger ham:

- Nå, sig mig en gang, hvor mange mennesker arbejder her på gården?

- Mnjah … Hvis med opsynsmænd … Godt og vel et hundrede styks.

- Og uden opsynsmænd?

- Uden opsynsmænd? Ingen!

Denne historie finder sted på den tid, hvor vi talte om perestrojka.

Mikhail Gorbachev er på besøg i England. Maggie, jernladien, får ham til at besøge en frabrik.

Klokken er 9 om morgenen, og arbejderne begynder netop at indfinde sig.

Gorby: “Hvor gÃ¥r de mennsker hen?”
Maggie: “De begynder da at arbejde!”
Gorby: “AAAARRggghhh! Men hos os, i USSR, der begynder vi arbejdet klokken 5 om morgenen!”

Derefter fortsætter de deres besøg på fabrikken.

Da klokken bliver 10.30, kan man høre en klokke ringe, og arbejderne forlader deres post.

Gorby: “Hvor gÃ¥r de hen?”
Maggie: “Oh, det er formiddagspausen. De har pause i 20 minutter.”
Gorby: “AAAArrrggghhhh! Hos os i USSR, der har vi ingen formiddagspause.”

Ved middagstid er Maggie og Gorby stadig på fabrikken og hører endnu engang fabrikssirenen, og arbejderne forlader endnu engang deres post.

Gorby: “Og hvor gÃ¥r de sÃ¥ hen nu?
Maggie: “Ã…h, de gÃ¥r til frokost. De har én times frokostpause.”
Gorby: “AAAArrrggghhhh! En time?!. I USSR der er der kun 15 minutter til det!”

Klokken 14:15 præcis lyder sirenen endnu engang, og arbejderne forlader deres post endnu engang…

Gorby: “AAAArrrggghhhh! Det er ikke sandt. Endnu en pause?”
Maggie: “Øh, ja … De har 20 minutters eftermiddagspause!”

Klokken 16:30 piber sirenen igen, og alle holder op med at arbejde på fabrikken.

Gorby: “AAAArrrggghhhh! Det er ikke sandt! Endnu en pause?”
Maggie: “Nej, denne gang er det for at signalere fyraften.”
Gorby: “I USSR begynder arbejdet klokken 5 om morgenen, ingen pause, 15 minutter til at spise, ingen pause. Hvorfor fÃ¥r De dem ikke til at arbejde mere?”
Maggie: “Oh, men det kan vi ikke gøre!”
Gorby: “Og hvorfor ikke?”
Maggie: “Men fordi, de er allesammen kommunister og i fagforrening!”

Da Gud skabte verden, bestemte Han sig for at give to dyder til hver folkeslag. For eksempel gjorde Han:

- Schweizerne præcise og pacifistiske,
- Englænderne flegmatiske og ironiske,
- Japanerne arbejdsomme og realistiske,
- Italienerne glade og humanistiske …

Og for hvad danskerne angik bestemte Han at de skulle være: intelligente, ærlige og socialister.

Da verden blev færdig spurgte den engel, som skulle uddele dyderne, Gud:

- Herre, du sagde at du gav to dyder til hvert folkeslag, men danskerne har fået tre? Er det for at de skal være over de andre?

- I sandhed siger jeg dig, hvert folk har kun to dyder, også danskerne fordi hver af dem vil altid kun have to ad gangen. Dette vil sige at:

- Hvis en dansker er socialist og ærlig, vil han ikke være intelligent,
- Hvis han er socialist og intelligent, vil han ikke være ærlig,
- Hvis han er ærlig og intelligent, vil han ikke kunne være socialist.

Der var en gang et lille land; Danmark. Det havde et folketing, der med stort flertal vedtog, at man skulle gå over til længdeenheden meter.

Meteren var allerede i brug i de lande som Danmark handlede med, og derfor ville det selvsagt være praktisk, hvis Danmark udskiftede de lokale enheder, alen, fod og tommer, med meteren.

Men så begyndte en mærkelig debat. Det startede med, at Vismændene erklærede, at der var tale om et politisk projekt. De økonomiske fordele var usikre, fordi det ville koste et ret stort beløb at udskifte alle landets målebånd.

“Folkebevægelsen mod fælles mÃ¥leenheder” var ophidset over, at regeringen i en pjece lod embedsmændene forklare det fornuftige i, at vi brugte de samme mÃ¥leenheder som andre lande.

“Junibevægelsen til bevarelse af tommer” var meget bekymret over, at det pÃ¥ et senere tidspunkt nok ville være besværligt at gÃ¥ tilbage til tommer, fod og alen.

Overalt sås Dansk Folkepartis plakater. De viste en tommestok med Dannebrog i baggrunden. Partiet mente, at meteren var udansk, fordi den var blevet opfundet i Frankrig.

Mest mærkværdigt var det, da SF erklærede, at indførelsen af længdeenheden meter på langt sigt ville være en trussel mod den danske velfærd.

Enhedslisten mente, at man sikrede freden bedst, hvis ingen lande havde de samme enheder.

Frank Dahlgaard mente, at meteren var kunstig og ikke havde en chance mod den stærke amerikanske yard. Han fik i øvrigt penge til sin kampagne fra engelske konservative, som ville bevare deres egne middelalderlige enheder.

Kristelig Folkepartis argument var lidt svært at forstå. De mente vistnok, at de østeuropæiske lande, som også havde planlagt at indføre meteren, ville være glade, hvis vi ikke indførte meteren(?)

Befolkningen var efterhånden ganske forvirret, og det endte med, at et lille flertal for nej forkastede det såre fornuftige forslag.

Meteren blev faktisk indført i Danmark for ca. 100 år siden, og man kan blive helt taknemmelig over, at vi ikke skal igennem en folkeafstemning med ja eller nej til meteren.

Der var en gang et lille land; Danmark. Det havde et folketing, der med stort flertal vedtog, at man skulle gå over til længdeenheden meter.

Meteren var allerede i brug i de lande som Danmark handlede med, og derfor ville det selvsagt være praktisk, hvis Danmark udskiftede de lokale enheder alen, fod og tommer med meteren.

Men så begyndte en mærkelig debat. Det startede med, at Vismændene erklærede, at der var tale om et politisk projekt. De økonomiske fordele var usikre, fordi det ville koste et ret stort beløb at udskifte alle landets målebånd.

“Folkebevægelsen mod fælles mÃ¥leenheder” var ophidset over, at regeringen i en pjece lod embedsmændene forklare det fornuftige i, at vi brugte de samme mÃ¥leenheder som andre lande.

“Junibevægelsen til bevarelse af tommer” var meget bekymret over, at det pÃ¥ et senere tidspunkt nok ville være besværligt at gÃ¥ tilbage til tommer, fod og alen.

Overalt sås Dansk Folkepartis plakater. De viste en tommestok med Dannebrog i baggrunden. Partiet mente, at meteren var udansk, fordi den var blevet opfundet i Frankrig.

Mest mærkværdigt var det, da SF erklærede, at indførelsen af længdeenheden meter på langt sigt ville være en trussel mod den danske velfærd.

Enhedslisten mente, at man sikrede freden bedst, hvis ingen lande havde de samme enheder.

Frank Dahlgaard mente, at meteren var kunstig og ikke havde en chance mod den stærke amerikanske yard. Han fik i øvrigt penge til sin kampagne fra engelske konservative, som ville bevare deres egne middelalderlige enheder.

Kristelig Folkepartis argument var lidt svært at forstå. De mente vistnok, at de østeuropæiske lande, som også havde planlagt at indføre meteren, ville være glade, hvis vi ikke indførte meteren(?)

Befolkningen var efterhånden ganske forvirret, og det endte med, at et lille flertal for nej forkastede det såre fornuftige forslag.

Meteren blev faktisk indført i Danmark for ca. 100 år siden, og man kan blive helt taknemmelig over, at vi ikke skal i gennem en folkeafstemning med ja eller nej til meteren.

Jensen starter dagen tidligere i dag. Han havde stillet sit vækkeur (MADE IN JAPAN) til at ringe til kl. 06:00.

Imens hans kaffemaskine (MADE IN CHINA) laver kaffe, barberer han sig med sin barbermaskine (MADE IN HONG KONG).

Han tager T-shirt (MADE IN SRI LANKA) pÃ¥ samt et par Jean’s (MADE IN SINGAPORE) og sko (MADE IN KOREA).

Efter at have lavet mad på sin ny el-pande (MADE IN INDIA), sætter han sig, og med sin lommeregner (MADE IN MEXICO) regner han ud, hvor meget han kan bruge i dag.

Efter at have stillet sit armbåndsur (MADE IN TAIWAN) efter radioen (MADE IN INDIA), sætter han sig i sin bil (MADE IN GERMANY).

Han begynder med at køre til tankstationen for at fylde op (IMPORT FRA KUWAIT) og fortsætter derfra for at finde et velbetalt job.

Det kan han ikke finde og efter at have søgt forgæves hele dagen bag en computerskærm (MADE IN MALAYSIA), vil han lige tage en pause.

Han tager sandaler på (MADE IN BRAZIL), skænker sig et glas vin (MADE IN FRANCE), tænder for fjernsynet (MADE IN INDONESIA), og mens han ser TV-avisen spekulerer han på, hvorfor han ikke kan få et velbetalt job i DANMARK.

Her er en anekdote, der siges at være sandt, men jeg tvivler …

Det er ved en akut samling i FN om en ny konflikt i mellemøsten. Israels konsul skal til at tale. Han begynder sin tale med:

“De herrer og damer, før, at jeg begynder min tale, vil jeg gerne fortælle jer en gammel historie …

Da Moses førte jøderne ud af Egypten, skulle han gÃ¥ igennem ørkener, græsmærker og igen ørkener… Hans folk var tørstig og skulle bruge vand. SÃ¥ Moses slog med sin stok pÃ¥ et bjerg, og ud af bjerget udsprang vand. Vandet flydede ud af klippen og formede en sø. En sø fyldt af kristalren vand.

Folket blev glad og drak.

Moses ønskede at vaske støvet fra sin krop, så han gik i den anden ende af søen, tog alt sit tøj af og sprang i det klare vand.

Han vaskede sig, strakte sin krop i vandet og drak.

Da Moses kom ud af vandet, fandt han ud af, at nogen havde stjÃ¥let alt hans tøj …

Jeg har gode grund til at tro, at det var palæstinenserne, der havde gjort den ugerning og stjÃ¥let profetens tøj!”

Idet Yasser Arafat, som var en af tilhørene, hører den anklage, bliver han rasende. Han rejser sig og råber:

“Sikken en gang løgn! En ny israelisk fordomsfuld løgn! Alle ved jo, at palæstinensere ikke eksisterede endnu dengang!”

Israels konsul smiler og fortsætter sin tale:

” Med det, der lige blev sagt, i mente, lad mig nu fortsætte med min tale …”

Lille Anders flytter ud på landet og køber et æsel af en gårdmand for 100 Kr.

Gårdmanden skal levere æselet dagen efter men desværre:

- Beklager, sønnike, jeg har en dårlig nyhed: Æselet er død.
- Okay, så give mig mine penge igen.
- Det kan jeg ikke, jeg har brugt dem allesammen.
- Okay, så kom med æselet.
- Jamen … Hvad skal du med det?
- Jeg vil lave en lodtrækning og det bliver første præmien.
- Jamen … Du kan da ikke fÃ¥ folk til at vinde et dødt æsel?
- Naturligvis kan jeg! Jeg vil bare ikke sige til nogen, at æselet er død.

Gårdmanden tænker at det jo ikke er hans problem, så han kommer med det døde dyr og giver det til lille Anders.

En måned efter ser han lille Anders igen og spørger ham:

- Nåh? Hvad er der så sket med det døde æsel?

- Jeg har lavet en lodtrækning og har solgt 500 biletter à 2 Kr. Hvilket gør, at jeg har tjent 1.000 Kr.

- Og ingen har klaget?

- Joda. Ham der vandt klagede, men jeg har blot tilbagebetalt ham hans billet, 2Kr.

Lille Anders er blevet voksen nu, og han er blevet statsminister. For at blive ved med at vinde, er han stadig omgivet af æsler.

Hvilken forskel er der imellem en rødstrømpe og en sumobryder?

… Sumobryderen barberer sig på benene.

En vis Pia, leder af et ekstremt højreorienteret parti, døde. Som alle andre bliver hun modtaget af Saint Peter ved porten til Paradis.

“Pia”, siger Saint Peter til hende, “Jeg har en god og en dÃ¥rlig nyhed til dig. Hvilken vil du høre først?”

“Giv mig den dÃ¥rlige nyhed først, Saint Peter.”

“Den dÃ¥rlige nyhed, det er at Gud overhovedet ikke brød sig om dine racistiske idéer. Her i Paradis er vi alle godt blandede, hvide, gule, sorte, brune… Og sÃ¥dan er det ogsÃ¥ vedrørende jøder, katolikker, muslimer, hinduer etc.”

“O.k. Hvad er sÃ¥ den gode nyhed?” spurgte Pia.

“Den gode nyhed, Pia”, svarede Saint Peter med et smil, “det er, at dér hvor du skal hen, behøver du ikke at bekymre dig om det.”