Det er på et skib. Kaptajnen får øje på en rekrut på broen og stopper ham:

- Og hvad er dit navn, så?
- Knud, og hvad hedder du?

Rasende, råber kaptajnen til ham:

- Hør her, knøs! Jeg er KAPTAJNEN, og jeg hedder kaptajn, og det er det, du skal kalde mig! Derudover kalder jeg mandskabet med brug af efternavn, så hvis du hedder “Knud Dummernik”, vil jeg blot kalde dig “Dummernik” og ikke “Knud”, har du fattet det, knøs?
- J … j … Ja, kaptajn!
- Godt, hvad er dit navn?
- Jeg … jeg hedder Skatt, kaptajn.
- Godt, Knud, fortsæt med dit arbejde!

En betjent stopper en bilist.

- Sig mig en gang, havde du ikke set, at lyset var rødt for dig?

- Jo, det havde jeg da. Det var dig, jeg ikke havde set.

En narkobetjent stopper ved en gård i Jylland for at tale med gårdmanden:

- Goddag, jeg kommer fra narkopolitiet, og jeg skal undersøge din gård. Du er under mistanke for at dyrke narko.

Gårdmanden svarer:

- Mig? Åh … vel … Ja, det er du velkommen til, men hold dig væk fra den mark derovre, siger han, imens han peger på en af markerne.

Betjenten bliver sur og svarer:

- Hør lige her, makker, jeg har de nødvendige tilladelser og kan gøre lige præcis, hvad jeg vil.

Han tager et papir frem og stikker det under næsen på gårdmanden.

- Kan du se det her? Det her betyder, at jeg kan gå, hvor det passer mig, og undersøge lige præcis, hvad der passer mig i din gård og uden videre tilladelse fra dig af. Er det klart nok? Har du fattet det?

Gårdmanden nikker høfligt og går tilbage til dagens arbejde, imens betjenten begynder at snuse rund.

Nogle minutter senere hører gårdmanden nogle skrig, der kommer fra marken.

Han kigger og ser betjenten, der løber så hurtigt, han kan, tæt efterfulgt af Hannibal, tyren.

Det er tydeligt at se, at for hvert sekund der går, vinder tyren ind på manden og at sidstnævnte ikke vil nå hen til hegnet, før tyren når ham.

Da han ser det, dropper gårdmanden sit værktøj, løber til hegnet og råber:

- Brevet! Vis ham brevet!

En amerikaner, en japaner og en dansker er nøgne i en sauna (man KAN beholde tøj på, men så bliver det også meget varmt, og man kan ikke få dem til at åbne et vindue).

Så kan man høre en bip-lyd.

- Hovsa … Min bipper, jeg har vist modtaget et opkald. Jeg har fået indopereret en microprocessor i armen.

Danskeren og japaneren kigger på ham.

Så lægger japaneren sin håndflade til øret og begynder at tale.

Da han er færdig fortæller han:

- Det er min mobiltelefon, jeg fik en microprocessor implanteret i hånden.

Danskeren kigger på dem og tager en tur på wc.

Da han kommer tilbage derfra, og går ind i saunaen igen, har han noget toiletpapir, der stikker ud mellem balderne.

De to andre kigger lidt generte på ham

- Så for pokker da! siger danskeren, jeg har vist lige modtaget en fax!

Q: Hvad er det mindste mål for længde?
A: Millimeter.

Q: Hvad er det mindste mål for væske?
A: Milliliter.

Q: Hvad er det mindste mål for intelligens?
A: Militær.

To opdagelsesrejsende befinder sig lige pludseligt næse til snude med en tiger, som ser både vred og sulten ud (især sidstnævnte er et dårligt varsel). Den ene hvisker til den anden:

- Hør, jeg tæller til 3, og så løber vi alt hvad vi kan.

- Det kommer ikke til at virke, hvisker den anden tilbage, du vil aldrig kunne løbe hurtigere end en tiger.

- Ikke end en tiger, nej, men hurtigere end dig.

Zbunz er en rummand, som er kommet til jorden for at se, hvordan vi lever.

Da han kommer hjem, bliver han tilkaldt af den intergalagtiskmissionsleder.

- Nåh? Hvordan gik det så, spørger lederen.

- Hummm … det gik pø som pø. Jeg blev stoppet af en slags jordbo-patrulje omkring Århus, i det nordlige Europa. De havde sådan noget specielt uniformeret tøj på.

- Ouch … Det var ikke godt. Og da de så, at du var grøn, havde fire øjne og syv arme, har de vel taget dig til et specialcenter, går jeg ud fra?

Zbunz giver så lederen et stykke papir.

- Nej, ikke helt. De har stoppet mit rumskib, fordi den hverken havde blinklys eller pladenummer. Og efter at have brugt ret lang tid på at udfylde det papir, du nu holder i hånden, har de givet mig det og sagt noget om “skøre københavnere” og at “det her vil komme til at koste mig dyrt” …

To ubåde kommer op til havoverfladen i nærheden af Cuba. Den ene er russisk, og den anden er amerikansk.

Begge kaptajner kommer ud og begynder at tale sammen.

Russeren siger:

- Aaaah … Det var dejligt at trække lidt frisk luft efter et år under vandet. Vi russere kan sandeligt lave godt kram.

Amerikaneren svarer:

- Héhé … Det er da ikke noget! Vi er lige kommet op efter at have været to år under vandet.

På dette tidspunkt popper der en tredje ubåd op. Kaptajnen stikker hovedet op og siger:

- Heil Hitler! Er der et sted man kan få benzin på, heromkring?

Flyet er lettet, og alt er gået godt.

Kaptajnen tager mikrofonen og annoncerer til passagererne:

- Goddag. Det er jeres kaptajn, der taler. Vi er lettet planmæssigt og er nu oppe på 12.000 meter. Temperaturen udenfor er på -60 grader, og vores fart er mach 1.

Men så glemmer han at slukke for mikrofonen og siger til den anden pilot:

- Okay, nu er det sat på autopilot allesammen, så du holder øje med instrumenterne. I mellemtiden skal jeg lige slå en streg og bagefter vil jeg kneppe den lille nye stewardesse, der lige er startet …

Stewardessen, som har hørt den dialog sammen med alle passagererne, bliver rød i hovedet og skynder sig at gå fra enden af flyet for at advare kaptajnen om sin bommert.

Cirka midt i flyet stopper en lidt ældre dame stewardessen og siger til hende:

- Slap af. Bare roligt. Han sagde lige, han skulle ud at tisse først. Du har rigeligt tid.

I en flybase sidder teknikerne spændt og venter på, at den nye prototype letter.

Flyet kører frem på banen, sætter farten op, vinden blæser på skroget, og lige på det tidspunkt bliver en vinge revet af og splintres.

Teknikerne bliver skældt ret kraftigt ud af direktøren. Det er nu det tredje fly, som smadres på lige præcis samme måde.

Idet en af teknikerne er ud at tisse, nærmer en rengøringsmand sig:

- Ser du, siger han, dit problem, uden at ville støde dig, er faktisk forholdsvis nemt at løse.
- … ??? Hvad behager?
- Ja, med en slags boremaskine ville det være nok at lave nogle bittesmå huller langs vingen, der hvor vingen ellers plejer at knække.
- Sig mig en gang, gør du grin?
- Nej, nej. Jeg er overbevist om, at det er den eneste løsning.

Teknikeren vasker hænder og går igen, rystende på hovedet.

Men om natten kan han ikke sove, og han gennemtænker det, rengøringsmanden sagde.

Naturligvis er det fuldstændigt stupidt … Men på den anden side har de stort set prøvet alt … De er løbet tør for idéer … Så hvorfor ikke prøve, egentlig?

Allerede dagen efter arbejder holdet på den nye prototype, og de laver nogle bittesmå huller lige dér, hvor vingen har denne svaghed.

Testdagen oprinder igen. Flyet kører på banen, sætter farten op, vinden blæser på skroget, og jernfuglen letter med stor elegance, laver forskellige mønstre og loops i luften og lander igen med præcision på banen.

Alle klapper og ler.

Teknikeren leder efter rengøringsmanden for at takke ham, og så spørger han:

- Det her var godt nok utroligt. Men sig mig engang, hvordan kunne en rengøringsassistant som dig finde løsningen på et problem, som har stoppet et helt teknikerhold?
- Jo. Det er meget nemt. Man skal nøjes med at være meget opmærksom. Se mig, fx, jeg har i 30 år gjort rent på lokummer … Og jeg har aldrig set toiletpapiret dele sig på den stiplede linje.