En mand, der ejer et firma, vil gerne ansætte en ny bogholder. Han tænker: “Jeg vil lede efter en soldat. De er disciplinerede folk, punktlige og alt det her”.
Jobsamtalen går godt, og før de siger farvel, spørger manden til eks-soldaten, om han kan tælle.
- Jada! Naturligvis!
- Kan De lige give mig en prøve?
- Et, to, et, to, et, to, et …
Chefen tænker: “Jeg må hellere lede efter en computer ekspert. De er logiske, intelligente …”
Også den jobsamtale går godt, og til sidst stiller chefen samme spørgsmål:
- Ja, naturligvis, ingen problemer med det: nul, nul, nul, et, et, et, nul, nul, et …
Endeligt får chefen et lyst øjeblik: “Jeg vil ansætte en kommunalarbejder. De er ærlige, samvittighedsfulde, holder fast på det, der er ret …”
Jobsamtalen går også godt, og så kommer det nu berømte spørgsmål:
- Jada, det er klart, at jeg kan tælle, siger kommunalarbejderen: et, to, tre …
- Flooot! Kan De fortsætte lidt?
- fire, fem, seks, syv, otte …
- Super! Lidt endnu?
- Ni, ti, knægt, dame, konge …
Comments on this entry are closed.