Lære fra hinanden
Denne historie finder sted på den tid, hvor vi talte om perestrojka.
Mikhail Gorbachev er på besøg i England. Maggie, jernladien, får ham til at besøge en frabrik.
Klokken er 9 om morgenen, og arbejderne begynder netop at indfinde sig.
Gorby: “Hvor går de mennsker hen?”
Maggie: “De begynder da at arbejde!”
Gorby: “AAAARRggghhh! Men hos os, i USSR, der begynder vi arbejdet klokken 5 om morgenen!”
Derefter fortsætter de deres besøg på fabrikken.
Da klokken bliver 10.30, kan man høre en klokke ringe, og arbejderne forlader deres post.
Gorby: “Hvor går de hen?”
Maggie: “Oh, det er formiddagspausen. De har pause i 20 minutter.”
Gorby: “AAAArrrggghhhh! Hos os i USSR, der har vi ingen formiddagspause.”
Ved middagstid er Maggie og Gorby stadig på fabrikken og hører endnu engang fabrikssirenen, og arbejderne forlader endnu engang deres post.
Gorby: “Og hvor går de så hen nu?
Maggie: “Åh, de går til frokost. De har én times frokostpause.”
Gorby: “AAAArrrggghhhh! En time?!. I USSR der er der kun 15 minutter til det!”
Klokken 14:15 præcis lyder sirenen endnu engang, og arbejderne forlader deres post endnu engang…
Gorby: “AAAArrrggghhhh! Det er ikke sandt. Endnu en pause?”
Maggie: “Øh, ja … De har 20 minutters eftermiddagspause!”
Klokken 16:30 piber sirenen igen, og alle holder op med at arbejde på fabrikken.
Gorby: “AAAArrrggghhhh! Det er ikke sandt! Endnu en pause?”
Maggie: “Nej, denne gang er det for at signalere fyraften.”
Gorby: “I USSR begynder arbejdet klokken 5 om morgenen, ingen pause, 15 minutter til at spise, ingen pause. Hvorfor får De dem ikke til at arbejde mere?”
Maggie: “Oh, men det kan vi ikke gøre!”
Gorby: “Og hvorfor ikke?”
Maggie: “Men fordi, de er allesammen kommunister og i fagforrening!”
Leave a Reply
You must be logged in to post a comment.
