Vi er den 26. september 1974.

Alexei, som har sparet hele sit liv for at købe sin drømmebil (rent faktisk den eneste på markedet), skubber døren til Moskvas Lada Garage. Han går frem og tilbage og ser på de flotte, skinnende biler som er i linjer, og han drømmer af den frihed, han vil kunne få med bilen.

Han drømmer om ferie ved det sorte hav, og ture i steppen i centralasien og…

En sælger afbryder hans drømme:

- Goddag kammerat. Hvad kan jeg gøre for dig?
- Ja, siger Alexei med en stemme der ryster af tilbageholdt glæde, jeg har endeligt fået sparet op for at købe min bil.
- Godt. Fint, svarer sælgeren. Lad os gå på mit kontor, så kan vi tage os af papirarbejdet.

De to mænd går på kontoret, sætter sig. Sælgeren laver et hurtigt regnestykke og de papierer for at betale bilen, som bliver betalt cash. Så tager han fat i et kalender for 1975 og siger:

- Oki, oki… Vi er så den 26. september 1974… du vil kunne komme og hente din bil… Lad os se… Det vil blive… Den 25. oktober 1975.

Alexei tager sit kalender fra sin taske og ser på det og spørger:

- Morgen eller eftermiddag?

Sælgeren er rystet.

- Hvodden det: Morgen eller eftermiddag? Det her vil ske om et år. Tror du ikke, du kan organisere dig?

- Jow… siger Alexei smårystende, med det er fordi, om morgen, kommer blikenslageren, så hvis det kunne være om eftermiddagen…?

This entry was posted on Friday, August 24th, 2007 at 4:24 pm and is filed under Lada. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.